Carlend WORLD

 

GITTE CARLEND
- Designer & Stifter
 

Velkommen til Carlends's World, hvor jeg vil prøve at indvie dig i vores skønne, skønne virksomhed, der kombinerer luksus med fair business og 100% god stil.

 

Lad mig starte med at sige: jeg elsker luksus; jeg elsker tasker, støvler og tørklæder, og jeg elsker flot design, kvalitet og smukke naturlige materialer. Derfor var det et åbenlyst valg, at starte CARLEND COPENHAGEN, hvor vi netop fokuserer på luksus, lækkert design og omtanke for miljø og mennesker. 

 

 Mission

Via innovation og international entrepreneurship at udvikle og omsætte naturlige ressourcer, der skaber inspiration og glæde indenfor fashion og interieur. 

 

 Vision

At være det stærkeste danske brand, der skaber og udvikler unikke niche produkter. 

 

 

Har du lyst til holde dig opdateret om tilbud og nyheder? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev idag.

 

Du har også mulighed for at besøge os i vores nye showroom i Herlev på Symfonivej 37, 2730 Herlev. Huske at bestille tid.

 

Ønsker du at få din helt egen, unikke taske eller tørklæde? Flere af vores modeller kan laves efter bestilling. Kontakt os for yderligere information.

 

Vi hjælper også gerne med B2B, firmagaver, julegaver eller varer til din butik.

 

Kontakt

E-mail: gitte@carlend.dk

Telefon: 41 90 00 00

 

 

 
 

AFRIKA – SENEGAL

Materiale: pyton, varan, krokodille, fåreskind

 

Da jeg for 5 år siden mødte en dansk kvinde bosat i Senegal, afslog jeg blankt at kunne sælge de tasker, hun viste mig. Taskerne lignede souvenirs fra det bedste turistmarked i Sydeuropa og repræsenterede hverken luksus, design eller kvalitet. Jeg var ikke i tvivl: de var ikke til at sælge i Danmark. Eller rettere, det var ikke noget for mig at skulle sælge souvenirs. 

 

Det gik dog hurtigt op for mig, at taskerne faktisk var souvenirs og blev solgt på et turistmarked. Men turisterne havde ikke adgang til markedet pga. et større vejarbejde. De stakkels kunsthåndværkere var arbejdsløse, kunne ikke afsætte deres varer og alt så håbløst ud.

 

Den opdagelse fik mit hjerte til at bløde og jeg begyndte at pusle med tanken om, at jeg måske kunne gøre en forskel for taskemagerne. Jeg kunne måske lære dem noget om kvalitet og design, og føre produkterne op i en højere liga. Og sådan blev det. Jeg sprang på hovedet ud i opgaven på trods af sprogbarrierer, kulturforskelle og lignende. 

 

Det har været 6 meget spændende år med fantastiske oplevelser. Men det har selvfølgelig også kostet en del blod, sved og tårer. Det er lige sin sag at være iværksætter både i Danmark og i Afrika på en gang. Heldigvis har indsatsen båret frugt. Jeg beskæftiger idag ca. 25 unge mænd – vel at mærke – 25 unge mænd, der brænder ligeså meget som jeg for projektet. De elsker at lave tasker, og de er som jeg, utroligt stolte over at kunne producere de smukke tasker, som vi sælger i dag.

 

I Senegal arbejder vi med reptilskind som pyton, varan og krokodille samt fåreskind. Alt er selvfølgelig godkendt i forhold til CITES (Washington Conventionen).

 

 

 

 
 
ASIEN - KINA
Materiale: silke
 

I 2008 besøgte jeg min søster Mia, som boede i Hong Kong. Mia kender min svaghed for silke og design, så hun tog mig med til Kina og præsenterede mig for Zhi Yang – en skøn kinesisk pige på 28 år.

 

Zhi er skrædder og knokler 16-18 timer i døgnet 364 dage om året. Zhi har haft en hård opvækst, men har en kæmpe kampgejst og vil så gerne lykkes med hendes egen business, hvor hun kan beskæftige sin mor og søstre. Og så drømmer hun om at få tid til en mand og et barn.

 

Heldigvis er Zhi en super dygtig skrædder og lige så heldigt er det, at hun har adgang til silke i den allerbedste kvalitet, som jeg elsker. Vores silketørklæder gør en stor forskel for Zhi og hendes familie, da de er med til at sikre familien en indtægt og dermed en bedre levestandard. 

 

 

 

 

LATINAMERIKA - NICARAGUA

Materiale: koskind og nubuck

 

I 2009 blev jeg inviteret af Danida og Den Danske Ambassade i Nicaragua på en tur til Nicaragua, for at se på muligheder for samarbejde med nogle lokale kvinder. Jeg var chokeret over at se at fattigdommen i Nicaragua nærmest er på samme niveau som i Afrika. Der er ikke grænser for hvilke udfordringer befolkningen, og især kvinderne, har på de kanter. Jordskælv, vulkaner, orkaner, en diktatorisk leder og masser af vold, incest og voldtægt. Alligevel har jeg sjældent mødt et så imødekommende, glædestrålende og gæstfrit folkefærd.

 

Jeg faldt pladask for kvinden Piedad, som har arvet en skind- og lædersystue samt en medarbejderstab fra sin far. Desværre kneb det også for Piedad,   så jeg besluttede mig for at lære hende og hendes stab om kvalitet og design, ligesom i Afrika, så vi kunne aftage deres varer i Danmark. Projektet her går vokser stille og roligt.

 

Det er f.eks. Piedad og hendes hold, der producerer vores lækre Mac accessories, som vores sleeves til 13” MacBook computere og iPads, samt vores skønne mobiltasker med plads til telefoner på størrelse med en Ipone.  

 

 
 
EUROPA - PORTUGAL
Materiale: læder

 

I 2010 kom jeg i kontakt med en portugisisk kvinde, der arbejde med tasker, støvler og sko. Jeg har altid været vild med fodtøj. Faktisk var min drøm før taske-eventyret, at lave italiensk fodtøj til danske kvinder, og gerne til piger og kvinder med store størrelser.

 

Indtil jeg mødte Celia, var jeg af den holdning, at italiensk fodtøj var det eneste rigtige i forhold til kvalitet og design. Celia har dog bevist at portugiserne er lige så dygtige, har lige så lang en sko-tradition bag sig og kan lave lige så lækker kvalitet, og til bedre priser. Projektet er ganske lille og vi har kun sat denne træskostøvle i produktion samt vores populære Nelli taske. Den portugisiske Nelli taske, er dog i en større udgave end den fra Senegal og Nicaragua.

 

 

 

 

 

CARLEND COPENHAGEN - tlf. 41 9000 00

CHRISTINE PYTON 4.500,-

 

  * * *

Følg os på Facebook


Din vare er nu lagt i indkøbskurven, du kan vælge at shoppe videre eller gå direkte til indkøbskurven.

Shop videre - Gå til indkøbskurven