Afrika
For 5 år siden mødte jeg Louise Brodersen, en dansk kvinde bosat i Senegal. Hun viste mig nogle tasker, der var lavet af nogle lokale producenter og spurgte, om jeg var interesseret i at sælge dem her i Danmark. Det afslog jeg blankt. Taskerne lignede souvenirs fra det bedste turistmarked i Sydeuropa og repræsenterede hverken luksus, design eller kvalitet. Jeg var ikke i tvivl - taskerne var ikke til at sælge i Danmark. Eller rettere, det var ikke noget for mig at sælge souvenirs.
Et par måneder efter vores første møde, gik det dog op for mig, at taskerne var souvenirs og blev solgt på et turistmarked. Men turisterne havde ikke længere adgang til markedet pga. vejarbejde og påbegyndelsen af en motorvej. De stakkels kunsthåndværkere var arbejdsløse og alt så håbløst ud.
Den opdagelse fik mit hjerte til at bløde og jeg begyndte at pusle med tanken om, at jeg måske kunne gøre en forskel for taskemagerne. Måske kunne jeg lære dem mere om kvalitet og design, og dermed hæve deres standard. Og sådan blev det. Jeg sprang på hovedet ud i opgaven på trods af sprogbarrierer, kulturforskelle og lignende.
Det har været 5 meget spændende år og med mange fantastiske oplevelser. Men det har heller ikke været let. Det er lige sin sag at være iværksætter, både i Danmark og i Afrika på én gang. Heldigvis har indsatsen båret frugt og jeg beskæftiger idag ca. 25 unge mænd, der brænder ligeså meget som jeg for dette projekt. De elsker at lave tasker og er, som jeg, utrolig stolte over at kunne præsentere de smukke tasker, som CARLEND COPENHAGEN har i dag.
I Senegal arbejder vi med reptilskind, som pyton, varan og krokodille samt fåreskind. Alle reptilskindene stammer fra vilde dyr, og er godkendt i forhold til CITES (Washington Conventionen).
Tilbud!
Model Toni - lækker pung eller lille clutch
med plads til det hele
Fås i moccafarvet nilvaran til den excellente pris
Tilbud Nedsat fra 1300,-
til 899,-
inkl. moms og forsendelse
Spar 401,-
* * *
KVINDER FOR INDFLYDELSE
- Vi støtter Kenyas kvinder



